​Åbningstider

​Man- Torsdag:  09.30 - 17.30

 Fredag:  09.30 - 18.00

Lørdag:  10.00 - 14.00

Telefon: 64 41 11 07

​E-mail: middelfart​@thiele.dk

Spørgsmål og svar

På denne side kan du se nogle af de spørgsmål og svar, som er kommet via mailkorrespondence. Har du selv et fagligt spørgsmål, er du altid velkommen til at sende det via mail ... eller via "Kontakt"

Spørgsmål:

Hej Benno & Co.
Jeg tillader mig at henvende mig til jer, fordi jeg har været kunde hos jer siden jeg flyttede til Gelsted i 1984. Jeg har altid fået en fantastisk behandling af Axel, Sonja og Benno og har nydt den gode service.

Jeg mærker nu behovet for at skulle til at bruge briller igen permanent, men som vi talte om i september 2010, var det ikke nødvendigt dengang. Min syn har ikke ændret sig væsentligt siden da, men især om aftenen mærker jeg behovet for briller - og skal det være, skal det være permanente briller, dvs. briller, jeg går med HELE tiden.


Jeg skriver til jer fordi jeg fristes af mine kolleger, der har købt eller skal købe nye briller og de benytter Louis Nielsen, fordi de er billige. Jeg vil meget gerne fortsætte hos jer, men ved også at prisen hos jer er højere end hos Louis Nielsen og årsagen er mange. Og jeg er i mindretal hos mine kolleger, når jeg argumenterer for jeres kvalitet i forhold til prisen :-)
Jeg vil - inden jeg tager endelig beslutning - forhøre mig om muligheden for at få et tilbud på samme måde som min kone, der fik nye briller i september 2010. Der havde I tilbud på 2 par briller til een brilles pris. Jeg spørger fordi jeg gerne vil have både solbrille og normal brille, hvis jeg skal have briller med glidende overgang.
Jeg ser frem til at høre fra jer. På forhånd tak.


Yours sincerely,
xxxx xxxxxx
xxxxxxxx

6000 Kolding​

Svar:​

Hej xxxx.
Lad mig slå fast med det samme:
Vi kan matche enhver pris, når der er tale om samme produkt og kvalitet. Reelt vil jeg stå inde for flg.:VI ER BILLIGERE END LOUIS NIELSEN!!!


Vi kan levere en progressiv brille incl. synsundersøgelse, stel, glas samt ubegrænset service til 995,-.
Vi har endnu ikke hørt nogle, som er gået fra L.N. med en brille til den pris .... det er helt kendt i branchen, at L.N. trækker kunder ind på f.ex. kr. 795,- (excl. synsundersøgelse), men så er der altid en masse forklaringer på at netop dit syn lige kræver ... osv. osv. .... så normalprisen hos L.N. ender altid omkring eller over 4000,- hvilket vi kan gøre langt billigere, når kvaliteten tages i betragtning.


L.N. er et multinationalt selskab (intet dansk) med et åbent regnskab, og med 84 millioner om året i annoncebudget, så lykkes det faktisk ofte at overbevise folk om, at glas er glas ...... lige så selvfølgeligt, som at en bil er en bil !!!!!
Det er os en gåde, at så mange tror, at briller som det eneste ikke skulle være omfattet af den helt normale tese: at pris og kvalitet hænger sammen.


Men pris og kvalitet hænger sammen, så du har fuldstændig ret.
Og jeg er stolt over, at vi kan levere nogle topprodukter, som jeg kan stå inde for, at ingen kan levere bedre eller billigere.
Vi har dagligt kunder som fortryder deres L.N. køb, men der vil jo også findes dem, som lader sig nøje med værktøj fra Fakta.
Du skal være meget velkommen til frit at vælge imellem de forskellige kvaliteter hos os, men jeg kan kun give dig en fast pris pr. mail på standardkvaliteter som er 3 prisgrupper med kompletpris 995,- 1495,- og 1995,- til disse priser mulighed for opgradering til bedre glas tillæg 1400,- og endelig mulighed for opgradering m. antirefleks tillæg enten 400,- eller 700,-.
Når vi bevæger os over i de rigtige produkter, så er der så mange muligheder i forhold til både stelvalg og styrker, at vi først kan opgive dig priserne, når alle parametre er kendt, men vi vil selvfølgelig altid kunne give et godt tilbud ved mere end ét par briller i én ekspedition.


Eneste rettesnor jeg kan gi' er, at vores mest solgte glas er Rodenstoks topglas til 6400,- for et sæt ... lidt over / lidt under afhængig af materiale(tykkelse) og antirefleksbelægninger.


Med venlig hilsen
Benno Steen Jeppesen
Oculi Optik Thiele
Algade 39
5500 Middelfart
t 64411107
www.thiele-middelfart.dk

Oculi Optik THIELE

​Algade 39

5500 Middelfart

CVR: 26327806

Kontakt os for at bestille tid

Vurderet 4.5 / 5 stjerner på baggrund af mere end 10 anmeldelser fra Facebook